En gang om måneden køres huslejekørslen, der danner opkrævninger af husleje, a/c varme m.v.
Det er muligt at benytte særlige oprkævningstekster, der dækker over flere opkrævningskoder, for at lette overblikket over opkrævningen for beboeren.
Flere kommuner udbetaler boligsikring/-ydelse direkte til boligforeningen. Disse betalinger modtages som filer fra Udbetaling Danmark/Kommunedata, og skal indlæses inden den endelige huslejekørsel, for at blive modregnet i huslejeopkrævningen.
WebBolig integrerer med de førende vaskeriløsninger for opkrævning af forbrug over huslejen.
Det er muligt at køre en huslejeprøvekørsel. I prøvekørslen udskrives de samme lister som i den endelige kørsel. Derfor kan prøvekørslen bruges til at afstemme og kontrollere. Når prøvekørslen er kontrolleret, køres den endelige huslejekørsel.
Langt de fleste boligadministratorer benytter sig af NETS's "Totalløsning". Ved totalløsningen uploades den samlede opkrævningsfil til NETS, der tager sig af BetalingsService tilmeldte og udskriver FI-kort til de beboere, der ikke er tilmeldt betalingsservice.
Huslejeindbetalingerne modtages som filer, der downloades til og opdateres i WebBolig.